fredag den 30. november 2012

1. julegave til mig

Jeg har fået en lidt for tidlig julegave af min Faster. Hun har selv lavet denne smukke vase, hun har flettet en kurv i pil og pustet glas i kurven. Jeg forelskede mig i den, da vi var på markedet sammen, og da den ikke blev solgt, mente hun at det var min julegave - Heldige mig

Lige nu står den i vinduet på badeværelset fyldt med mormors gamle julekugler. Det ujævne glas med alle de smukke farver ser så dejlig ud. 


tirsdag den 27. november 2012

Forskud på Julen

Uha i denne mørke tid er det simpelthen bare så hyggeligt med stearinlys, jeg har i dag så småt fået pyntet til jul og kunne derfor ikke lade være med at tænde lidt af lysene og der er kommet gang i lyskæden på terrassen





Lyskæden er kommet omkring gelænderet på terrassen, hvilket ser så hyggeligt når man kigger ud af vinduet... Juhuu der er altså snart jul. (et rigtig dårligt billede, men stemningen kan ses)


Lidt mere marked.

Her er lidt af hvad der ellers var på julemarkedet i Vitskøl.

"Hos Sibylle", en butik i Aars, havde også en bod på markedet, og Rikke havde taget denne dessertvin med, som er absolut min yndlings dessertvin. Den smager rigtig godt, og håber en smule på at dette kunne være den ene af adventsgaverne fra mine forældre:-)



I en anden bod faldt jeg over denne fine "prinsessen på ærten"-dukke, synes den var rigtig sød og en rigtig god ide.

Le tour de Strik er mærket på disse trøjer nedenunder, historien er faktisk en rigtig god ide, hun har lige meget hvor hun har været haft sit strikketøj med, og hvert stykke tøj har sin egen historie, som også er skrevet på hvert mærkat. en rigtig god ide og rigtig hyggeligt. Forhandles "hos Sibylle"



Disse malerier er lavet af kunsteren Poul Spanggaard. Jeg er helt vild med hans New York malerier - og håber bestemt at jeg en gang kommer til at eje sådan et.


To mini huse og svampe lavet i raku.



De sidste billeder er fra vores nabo bod.

 klovnekrukker



Krukke sæt, de var sorte udenpå, de var bare rigtig fine

søndag den 25. november 2012

Vitskøl Klosters Julemarked - Vores bod

Lige lidt billeder fra vores bod på julemarkedet her i weekenden. Min bod har jeg haft sammen med min faster og søster. Det havde hele tiden været planen de skulle afsted, hvor jeg først for 14 dage siden besluttede at jeg også kunne tage med.

Min søster har hæklet dyrerne, min faster har filtet hatte, nisser og luffer, pileflet, raku, og glas og jeg har lavet nogle ophæng.



















Der kommer en af de næste dage lidt stemningsbilleder fra markedet. Nu endnu en dag i bod fra 10-17 - Så det kan nås endnu at besøge os


fredag den 23. november 2012

Klar, Parat, Julemarked

Denne weekend skal bruges på Julemarked på Vitskøl kloster, se her. Tingene er pakket og klar til, at vi skal stille op her i eftermiddag og jeg glæder mig. Der skal nok komme billeder af vores bod.









tirsdag den 20. november 2012

Weekendens små sysler




Var i sidste uge et smut for Archi Tegn i Aalborg og dette kan varmt anbefales at være et besøg værd. Se deres hjemmeside her Købte dots og faldt pladask for deres neon papir, neon pink muresnor og de små fine kort i grå og grøn. Absolut ikke sidste gang jeg skal på besøg der. Købte julepostkortene og nogle julekugler i Søstrene Grene. Jeg var godt tilfreds med det jeg kom hjem med den dag, så der var lagt op til små syslerier.  


Julepostkortene jeg har pyntet lidt med nogle dots, og synes egentligt de er blevet endnu finere end da jeg købte dem. De pastelfarver kortene havde i forvejen, pyntet med neon orange dots blev et rigtig godt mix. Og Tja så har jeg bare en svaghed for cirkler. 




Til og fra kortede er stemplet med et "til og fra"-stempel fra søstrene Grene, på den anden side er de pyntet med dots og så fandt jeg nogle trekantede klistermærker i krea-kassen, (købte dem i sommers i Søstrene Grene) og de passede egentlig perfekt til at være juletræer på kortene. De er i mange forskellige farver.


Jeg har også været  gang med at tegne med en sprittusch på nogle glaskugler, efter inspiration af Herligheder Jeg synes de er blevet grafisk fine og det orange bånd der er kommet i dem passer i mit jule tema i år. (Selvom der også skal være plads til det traditionelle julepynt i blandt. Jeg glæder mig lidt ekstra meget til at skulle pynte op, da det er første gang i vores nye hjem)





fredag den 16. november 2012

FRI-Fredag

Sikke dog en dejlig dag i dag. Jeg har fri og da jeg endelig kom op, var jeg ude og tømme postkassen, Euroman var kommet til min kæreste, og se hvad jeg var så HELDIGT at der også var med i forsendelsen, et Eurowoman, kunne da kun være til mig, så formiddagen er gået med at læse blade og drømme sig lidt væk.




Mit sidste downtown køb, var et gavekort til Kalejdoskop. Gavekortet var på 300 kr som jeg betalte 150 kr for. Tja og jeg kan altid finde noget jeg gerne vil eje i Kalejdoskop. Købte denne playtype G-plakat, som er kommet i en egetræsramme fra IKEA - endelig har IKEA fået deres RIBBA rammer, i egetræ igen og til en rigtig god pris. For de resterende penge på gavekortet købte træbogstaverne HOME som har fået plads over vores knager i entreen. Jeg er i tiden helt tosset med træ og bogstaver, her fik jeg begge dele og så kun for 150 kr og så selvfølgelige også en ramme fra IKEA:-)



torsdag den 15. november 2012

Shopping i Rema1000

Jeg handlede i Rema1000 som altid, de havde simpelthen fået rigtig mange fine juleting, så der røg lige lidt ekstra ned i kurven til mælken. Jeg kunne ikke stå for træsvampen, som kostede 59 kr og passer perfekt på mine Hay display Me. Porcelænshusene til fyrfadslys kostede ikke mere en 29 kr og 39 kr. Fantastisk pris og de er så hyggelige med levende lys i denne mørke tid. 


Fin træsvamp 

Huse til fyrfadslys lidt ala Kählers huse

Årets kalenderlys, neon bånd og kogler