lørdag den 28. december 2013

Julegaverne 2013

Sikke en helt fantastisk jul jeg har haft. Jeg har fået så mange gode gaver, ingen dobbeltgængere som skulle byttes, det eneste jeg gerne ville have byttet var en adax taske jeg fik i brun læder, den var købt i brun fordi alle mine tasker er i brunt læder, giveren vidste ikke at mit øje i tiden kun kigger efter sorte tasker, så tog den med i salling i går for at bytte den til en magen til i sort, men faldt over en (faktisk to) Octopus tasker i sort som der var -50% på, så byttede adax tasken til en arbejdstaske og en mindre skuldertaske fra Octopus og fik oveni købet 700 kr retur, så det var hvis en meget god byttehandel. 

Men derudover må man sige, at min familie har ramt total plet med gaver.


Fik kay bojesen sangfugl med navnet Ernst, jeg er så vild med den. Den er så flot i de grå nuancer. 

Keramik krus i grå og hvid med teksten "tænke pause"

Et Arhøj keramik ghost

Min søde veninde Lise havde flettet/lavet den flotteste knudepude. Er så vild med den.

Krus, ghots og Ernst har fået en plads i mine Hay display Me kasser.

Jeg fik også et meget fint Bjørn Wiinblad fad, som har fået plads i muuto reolen.

Kristina Dam ophæng har også fået plads på muuto reolen.


Jeg fik også et par nike air max, to Skagen ringe, jeans, lancome mascara, biotherm natcreme, et fladjern, hårprodukter, bogen "forvandlinger i boligen" og en hjemmehæklet pung. Jeg føler mig virkelig heldig. 

søndag den 22. december 2013

Byttehandel

Ups, kiggede lige mine indlæg igennem og opdagede, at jeg havde en kladde jeg aldrig har fået udgivet, sikke noget rod og især fordi indlægget var om en skøn byttehandel Dorthe, som har bloggen Oline art. Dorthe er smadder dygtig, kreativ og meget inspirerende at følge hendes farveunivers både på bloggen og på instagram.

Her kan I se hvad pakken indeholdte


Jeg er altså ret vild med, når der er gjort en masse ud af indpakningen og det må man sige Dorthe havde gjort. 


Tak for byttehandlen, Dorthe

lørdag den 21. december 2013

Indpakning anno 2013

Så er de sidste julegaver pakket ind, som I kan se har jeg holdt mig i sort, hvid og mint med strejf af kobber, glimmer og neon.







tirsdag den 17. december 2013

Juletid = engletid

Jeg har med mine elever i skolen lavet julegaver, vi arbejdede med beton og lavede fine beton engle. 

I karton lavede vi kræmmerhuse, som vi fyldte med beton og satte dem i plastik krus til tørring. Derefter er der blevet limet en træperle på spidsen, og vinger og glorie er lavet i kobbertråd.

Vi brugte limpistol, men det var ikke nemt, vinger og hovedet faldt af og var skrøbeligt når det endelig sad, nogen der har erfaring med beton og lim? 




søndag den 15. december 2013

Glimt af vores hjem

Efter rengøringen i går tog jeg lige lidt billeder af vores hjem, som jeg tænkte jeg kunne vise på bloggen. For mig hænger rengøring og det at flytte rundt på små ting sammen.










God 3. Søndag i advent. Nu starter snart en ny uge og juleferien nærmer sig med hastige skridt.

onsdag den 11. december 2013

Nu med nissehue

Min kære Kay Bojesen abe har fået den fineste nissehue, som min søster har hæklet til den. Nu er den klar til jul.


tirsdag den 10. december 2013

Ophæng til lysestagen

Jeg har lavet et lille ophæng af en stor træperle, kobbertråd, en mint perle, en kork stjerne og en hæklet bold som min søster har lavet.




søndag den 8. december 2013

DIY Kobber juleophæng

Jeg har været i gang med at folde forskellige ophæng i kobbertråd. Jeg synes at de er blevet fine, enkle og lidt skæve.
Kobbertråden kan fås i Søstrene Grene og det er nemt at bukke, som man gerne vil have det. 





Glædelig 2. søndag i advent. 

lørdag den 7. december 2013

Lysestage ala Dixon

Jeg har i Jysk fundet nogle fine fyrfadstager, som miner lidt om Dixon.
De kostede 40 kr, eller der er i denne weekend 40% på alle lysestager, så jeg gav 24 kr for dem stykket.

De kan fås i grå, kobber og guld, og det var klart de grå der var de flotteste.

Og sikke et fint lysspil de laver.


fredag den 6. december 2013

1. Søndag i advent

Jeg er simpelthen så heldig at min lillesøster har lavet adventspakker til mig. I søndags fik jeg den fineste filtet nisse som min faster har lavet. 


Glæder mig allerede til søndag:-)

tirsdag den 3. december 2013

DIY - pimpet tændstikæsker

Jeg har i Søstrene Grene har jeg købt de fineste klistermærker i tændstikæske-størrelse. Så nu har jeg de fineste tændstikæsker til næsten ingen penge.

Ark med klistermærker 6 kr, tændstikker 6 pakker 12 kr.


mandag den 2. december 2013

Safaristol

Jeg har været så heldig at få fingrene i en safaristol, godt nok med en del slid, men jeg er vild med den.